Vi har været så priviligerede, at blive testere for Bilka´s nye el-cykler fra PUCH. Som testere skal vi , uden omsvøb, give ris og ros af cyklerne lige fra modtagelsen til brugen heraf. Vi er en familie på 4, Henrik , Helle og vores to drenge Kasper og Kristian på henholdsvis 15 og 13 år. Vi bor i Mårslet, 13 km. syd for Århus.
______________________________  O  ____________________________________

Helle:

Det var med spænding at jeg en januardag modtog den første pakke som var damemodellen. Den var rimelig stor, men fragtmanden var heldigvis så venlig at bære den helt ind i vores køkken.

Jeg er en af dem som slavisk følger en brugsvejledning, så det var selvfølgelig den første ting som blev fragtet op af kassen og nøje studeret. :)

Jeg havde lidt mas med at få styret på, idet tegningen på vejledningen ikke viste det rigtige billede af den forgaffel, som cyklen var leveret med. Der var også skrevet noget i vejledningen omkring gear, men her skulle man vide hvilke gear der var på cyklen, idet der i vejledningen er omtalt to forskellige systemer. Når det så er sagt er vejledningen brugbar og giver også god forklaring på både samling og vedligeholdelse.

Så kom turen til batteriet. Det var let og det eneste der manglede i vejledningen var en ca. tid på hvor længe batteriet skulle oplades første gang. Det tog ca 4 timer, så var dioden skiftet fra rød til grøn. Nu skulle batteriet sættes på cyklen og det gled let ind under bagagebæret . I enden af batteriet sidder der en lås, så du med nøgle kan låse batteriet fast. Det er rigtig smart. Samme nøgle bruges også til at tænde batteriet med.

Selve displayet siddet ved venstre håndtag . Der er tre hastigheder og en tænd/slukknap. Samtidig kan du altid se hvor meget batteritid, der er tilbage.

Endelig tid til første tur og jeg må sige, at det var stort. Jeg har aldrig prøvet en el-cykel før, men havde ikke troet at det ville være så fedt. Den susede afsted og på kort tid var jeg nede ved toget. Ved tunellen under toget tog jeg trin 3 og med rolige omdrejninger i pedalerne, kørte jeg op ad bakken med god fart. Efter 7 minutter holdt jeg i min indkørsel igen. De næste mange dage brugte jeg cyklen, når jeg skulle til behandling hos fysioterapeuten, idet jeg på dette tidspunkt gik på krykker. Havde jeg ikke haft cyklen havde jeg været afhængig af at andre skulle køre mig, så cyklen var kærkommen på dette tidspunkt.

En af de sidste dage inden sneen kom var jeg med familien på tur Vilhelmsborg rundt - en tur på ca. 6 km. Der blæste en god vind , men jeg besluttede mig for at tage afsted alligevel. Nu skulle cyklen have en længere tur.

Vi kom godt afsted og flere gange måtte jeg vente på familien som allerede ved trin 2 sakkede bagud, hvis jeg trådte i pedalerne hele tiden. Da vi rundede Vilhelmsborg og skulle tilbage igen, havde vi en strid modvind. Til sidst måtte far og søn stå af cyklerne og trække op ad bakken. Jeg satte cyklen på trin 3 , hørte lige manden råbe "vi ses hjemme" ,nåede lige at række hånden op og vinke, så forsvandt både cyklen og jeg. Jeg nåede hjem, vaskede cyklen, fik overtøj af, lavede the og sad i sofaen da de kom hjem. Det bragte ikke lykke for sønnen, at jeg havde været så hurtig og hans eneste kommentar var " hvornår er det nu vi får herrecyklen på prøve" ;))) .

Jeg nåede en længere tur mere på cyklen inden sneen kom og satte en midlertidig stopper for mit cykleri. Nu går jeg og venter på at sneen skal smelte og jeg kan komme til at cykle igen. Jeg skulle gerne til at cykle til/fra arbejde , hvor jeg har små 6 km.